Pakkeliste til bilferie i Europa – alt du skal have med
Pakkelisten, der følger din rejse
På en bilferie i Europa er selve rejsen, halvdelen af oplevelsen. Det gør også pakningen mere omfattende og teknisk end til en flyferie – bilen er både transportmiddel og en del af oplevelsen.
Listen er opbygget i den rækkefølge, du træffer dine beslutninger i: først rammerne (bliver du i Norden eller kører du sydpå?), derefter dokumenter, som tager tid at skaffe, udstyr der skal ligge i bilen, vejafgifter og mærkater, forsikring, selve pakningen og til sidst det, der gør rejsen behagelig undervejs.
Lejer du en bil hos os, er nogle ting allerede klaret – brændstof, forsikring er inkluderet i bookingen, men resten står du selv for.
Lejer du en bil hos os, er nogle ting allerede klaret – brændstof, forsikring er inkluderet i bookingen, men resten står du selv for.
Indenfor eller udenfor Norden? Det afgør halvdelen af pakkelisten
Hvor du rejser hen, styrer halvdelen af din pakning. I KINTOs bookingsystem skelnes der mellem Norden og resten af Europa, og det påvirker både dokumenter, omkostninger og tankning.
Inden for Norden (Sverige, Norge, Finland)
- Der kræves ingen attest. Din booking er tilstrækkelig.
- Tankkortet fungerer hos Circle K, Ingo, Ionity og MER. Du tanker som derhjemme.
- Forsikringen følger bilen.
Uden for Norden – udlandsattest kræves
Du må gerne køre i KINTO-bilen i Tyskland, Frankrig, Italien og andre europæiske lande, men da de ligger uden for Norden, kræver det skriftlig godkendelse fra os samt et udlandsgebyr på 500 kr pr. booking. Sådan gør du:
- Ansøg om udlandsattest via KINTOs kundeservice. Oplys hvilke lande du planlægger at køre i, og hvornår din booking ligger.
- Forsikring på bilen dækker også i udlandet, såfremt at udlansattesten er lavet.
- Få skriftlig godkendelse retur.
- Betal udlandsgebyret (engangsbeløb pr. booking).
Regn med nogle dages behandlingstid – ansøg så snart du ved, at rejsen bliver til noget, ikke først ugen før afrejse.
Uden for Norden fungerer tankkortet på samme måde, som i Danmark.

Dokumenter, du bør få styr på i god tid
Nogle dokumenter kommer med posten, andre kræver planlægning i god tid. Start her – med de ting, hvor tidsfristerne ikke er op til dig selv:
- Kørekort – skal altid medbringes.
- Pas eller nationalt id-kort – kørekort er ikke gyldig legitimation i EU. Pas dokumenterer statsborgerskab.
- EU-sygesikringskortet (det blå kort) – gratis, gælder i tre år og giver adgang til nødvendig behandling i EU/EØS, Schweiz og Storbritannien på samme vilkår som landets egne borgere
- Fuldmagt, hvis bilen er lånt eller leaset – skriftlig tilladelse fra ejeren. Lejer du gennem KINTO, er bookingbekræftelsen tilstrækkelig.
- Kopier af dokumenter – pas, kørekort og billetter. Opbevar dem separat fra originalerne.
Lovpligtigt udstyr – hvad skal ligge i bilen
Refleksvest skal findes til hver person i bilen – ikke kun føreren – og den skal være inden for rækkevidde fra sædet, ikke i bagagerummet. Nogle lande kræver to advarselstrekanter, andre brandslukker eller ekstra pærer. Små ting, der kan give bøder, hvis de mangler, og du kan nemt få styr på inden afrejse.
- Refleksvest (én pr. person i bilen) – Kræves i de fleste europæiske lande, bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien. Skal opbevares i kabinen.
- Advarselstrekant – Kræves i alle EU-lande. Tyrkiet og Cypern kræver altid to. To trekanter er også obligatorisk ved kørsel med trailer i Spanien, Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Nordmakedonien, nogle kilder anbefaler to i Spanien også for personbiler.
- Førstehjælpskasse – Kræves i mange lande. Udløbsdato gælder – en gammel kasse tæller ikke.
- Brandslukker – Kræves i Polen, Estland, Letland, Litauen, Albanien, Rumænien, Bulgarien, Moldova, Rusland, Belarus, Ukraine, Grækenland og Tyrkiet.
- Ekstra pærer – Kræves i Frankrig, Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Albanien, Nordmakedonien og Rusland. Undtagelse: xenon, LED eller hvis udskiftning kræver værksted.
- Trækketov – Kræves i Slovakiet, Bosnien-Hercegovina, Serbien og Nordmakedonien.
- Reservedæk eller reparationskit med minikompressor – Kræves stort set overalt på længere ture.
Lejer du en KINTO Share-bil: Tjek, hvilket udstyr der allerede er i bilen, når du henter den, så du ved, hvad du evt. selv skal supplere med.

Pak bilen smart
Vægtfordelingen betyder meget. En korrekt pakket bil ligger bedre i svingene, bruger mindre brændstof og slipper dig for raslen de 1.300 kilometer til Toscana.
- Tunge ting nederst og centralt i bagagerummet, tæt på bagakslen. Det holder bilen stabil.
- Udnyt hele pladsen, før du stabler. Høje stabler vælter lettere.
- Vakuumposer til tekstiler – lagner, håndklæder og tøj fylder markant mindre og bliver nemmere at pakke.
- Ingen løse genstande. Saml ting i tasker og poser; læg småting inde i andre ting – sko i cykelhjelme, opladere i toilettasken.
- Bagage bag på bilen (cykler, bagagebærer) kræver advarselsskilt – typen varierer fra EU-land til EU-land. Nummerplade og baglygter skal altid være synlige.
Godt at have i bilen for komfort, til børn og nødsituationer
Små ting, der gør rejsen nemmere, når alt går som planlagt – og som redder dig, når noget uventet sker.
Komfort og hverdagsting
- Mobiltelefon med oplader. Roaming i EU/EØS er som regel inkluderet i abonnementet; udenfor kan det være dyrt – slå mobildata fra.
- Mindst to betalingskort, gerne ét kreditkort, opbevaret forskellige steder. Notér spærringsnumre.
- Kontanter i lokal valuta – kort accepteres ikke overalt, og danske kontanter er svære at bruge uden for Norden.
- Opdateret kort på mobilen + papirkort som backup – batteriet kan løbe tør, og signalet kan forsvinde i bjergområder.
- Solbriller og evt. ekstra briller. Husk væske, hvis du bruger kontaktlinser.
- P-skive uden reklame (nogle lande accepterer kun neutrale skiver).
- Køleboks eller køletaske, rigeligt vand og snacks, der holder energiniveauet oppe. Lidt nødforsyninger, hvis I bliver forsinket.
- Tæpper og varmt tøj – sommeraftener i bjergene kan være kolde, og det samme kan en kø i en tunnel.
- Affaldsposer, vådservietter, toiletpapir, håndsprit, plastre.
- Lommekniv, lommelygte med friske batterier, køkkenrulle.
- Solskærme til ruderne, hvis I har børn eller kæledyr på bagsædet.
Med børn
- Underholdning til lange stræk: spil, bøger, tablet med film og lydbøger. Sjove leje til bilen, bryder skærmtiden.
- Musik og lydbøger via bilens anlæg – mere roligt end individuelle høretelefoner og fungerer for alle.
- Medicin mod køresyge, feber og maveproblemer. Tjek udløbsdato.
Med kæledyr
- EU-pas til hund – via dyrlæge, koster typisk 500–600 kr.
- Rabiesvaccination mindst 21 dage før afrejse, fra ca. 400 kr. Gyldig i op til tre år i mange tilfælde.
- Ved hjemrejse: anmeld indførsel til Toldstyrelsen. Udrejse kræver normalt ikke anmeldelse.
Ved skade eller nød
- Ring 112 ved personskade – gælder i hele EU.
- Lav politianmeldelse ved parkeringsskade, påkørsel uden modpart, tyveri eller vildtpåkørsel. Kræves til forsikringssagen.
- Udfyld skadesblanket (fælles erklæring) sammen med modpart – begge parter underskriver.
- Vis EU-sygesikringskortet ved behandling – du betaler kun egenandel, resten går via myndighederne. Hvis du ikke har kortet, kan der ofte udstedes en midlertidig attest telefonisk.
- Gem forsikringspapirer og skadesanmeldelse med nødnumre både digitalt og på print.

Vi har bilen til din bilferie
Hos KINTO finder du Toyota-modeller i alle størrelser til ferien – fra kompakte hybrider til stationcars og SUVer. Bilen hentes på en reserveret parkeringsplads tæt på dig og afleveres samme sted, når du kommer hjem igen.
Du betaler for bilen og de kørte kilometer – intet andet. Book i appen, hent ved din p-plads og kør afsted.
Ofte stillede spørgsmål om pakkeliste
De tre ting med tidsfrister er værd at starte med: EU-sygesikringskortet (leveringstid op til 10 dage), Crit’Air-mærkaten hvis du skal til Frankrig (sendes kun med posten) og – hvis du lejer en KINTO-bil uden for Norden – udlandsattesten fra os. Alt andet på listen kan købes eller ordnes dagen før afrejse, men disse tre skal sættes i gang mindst et par uger inden.
Regn med flere uger – den sendes også til danske adresser, men det tager tid. En vigtig detalje: Biler fra 1996 eller ældre kan slet ikke få et Crit’Air-mærke og må derfor ikke køre i Paris på hverdage. Er bilen fra 1997 eller nyere, kan den registreres.
Ja. Hvert familiemedlem – både voksne og børn – skal have sit eget kort. Det er personligt, gratis og gælder i tre år. Ved lægebesøg i udlandet skal barnets eget kort vises for at være dækket på samme vilkår.
Ja. Du må køre KINTO-bilen i hele Grønt Kort-området med skriftlig godkendelse fra os, og der tilkommer et udlandsgebyr pr. booking. Ansøg via KINTOs kundeservice, så snart du ved, at rejsen bliver til noget. Hele processen er beskrevet i afsnittet “Indenfor eller udenfor Norden”.
Grundudstyret er det samme som for personbiler (dokumenter, refleksvest, advarselstrekant, førstehjælpskasse, miljømærkater, hvor det kræves). Derudover gælder særlige regler for autocampere: overnatningsparkering er reguleret i mange lande, gas og vand kan have egne krav, og længde- og vægtgrænser afgør, hvilke veje du må køre på. KINTO tilbyder ikke autocampere – for specifik rådgivning henvises til en udlejer eller brancheorganisation.
