Vores 5 favoritter, når det kommer til julemarkeder

Intet får dig i bedre julestemning end et godt, gammeldags julemarked. Et glas gløgg, et par æbleskiver, en god håndfuld brændte mandler og en masse hyggelige boder. Så er der altså dømt julehygge!

Her er vores guide til nogle hyggelige julemarkeder , du kan besøge i 2026

Jul på Kronborg

Jul på Kronborg

Tag familien med til et eventyr i historiske omgivelser, når Kronborg Slot i Helsingør åbner dørene for sit årlige julemarked. Her opstår ægte julestemning med duft af brændte mandler og gløgg, juleboder fyldt med unikke gaver, live julemusik, kreative workshops og den festlige dans om juletræet i den smukt pyntede dansesal.


I 2026 kan julemarkedet opleves i disse tre weekender: 5.-6. december, 12.-13. december og 19.-20. december, kl. 10-17. Voksen 150 kr. (135 kr. online), børn gratis entré, men man skal booke tidspunkt.

Læs mere om KINTO

Foto fra kronborg.dk

Jul på Gisselfeld

Jul på Gisselfeld Kloster

Oplev en ægte julestemning, når Gisselfelds smukt pyntede slotspark og juletorv danner rammen om julemarkedet. Der er boder fyldt med håndværk, julelækkerier, juletræer og pynt. Ikke mindst, er der også underholdning for børn som ponyridning og besøg hos Julemanden i "Julemandens Hule" under Slottet. 


Julemarkedet på Gisselfeld Kloster afholdes i weekenderne den 20.-22. november og 27.-29. november 2026. Fredage kl. 15-20, lørdag og søndag kl. 10-16.

Julemarked på Esrum Kloster

Julemarked på Esrum Kloster

Find julestemningen i historiske rammer, når Esrum Kloster & Møllegård i Gribskov forvandles til et stemningsfuldt julemarked. Her byder hyggelige boder på håndlavede gaver og juledekorationer, mens du varmer dig på en kop gløgg eller kakao og nyder friske æbleskiver i de gamle klosterbygninger.


Julemarkedet afholdes i weekenderne 28.-29. november og 5.-6. december 2026, begge dage kl. 10-17.

Roskilde Julemarked

Roskilde Julemarked

Midt i den historiske bykerne forvandles Stændertorvet i Roskilde til et stemningsfyldt julemarked med over 60 boder, der byder på alt fra håndlavede smykker og keramik til delikatesser, street-food og varm gløgg. 


Markedet finder sted 5.-6. december 2026, kl. 10-17 begge dage. Det er gratis adgang for hele familien,  så tag hele familien med, og brug en formiddag eller eftermiddag på julestemning, julegaver og hygge i Roskilde.

Julemarked i Hillerød

Julemarked i Hillerød

I hjertet af Hillerød forvandles Torvet til et stemningsfuldt julemarked, hvor du kan gå på opdagelse i de lokalt fremstillede delikatesser, håndlavede gaver og julepynt. Og har du børn med, kan de lave nissedrillerier med Nissekorpset, som altid tropper op i Hillerød. Det hele foregår i smukke omgivelser ved Slotssøen. 


Julemarkedet afholdes i weekenderne fra slutningen af november og frem til jul i 2026, med åbent fredage kl. 15-20 samt lørdag og søndag kl. 11-17.